Nyd dine mål og kærligheden
Det virkede som en god ide, da kæresten og jeg for et stykke tid siden besluttede os for, at vi ville være med til at fejre Aneste Fredskov , når hun løb sit marathon nr. 800. JA du læste rigtig - nummer 800!!! Det er overvældende og næsten ikke til at fatte - 800 marathons! Og hvor er det skønt, når en ide bliver vekslet til en virkelig dejlig og tankevækkende dag. Selvom blæsten rev godt i bilens ret og regnen sørgede for at bilvask ikke er nødvendig foreløbigt, kunne der ikke blive tale om at droppe ud. Med den viljestyrke og det positive sind Aneste - og de mange andre løbere med kroniske sygdomme jeg kender - lægger for dagen, så er det bare ud over stepperne med mig. Løbeturen bød på blæst, regn, vandpytter og smattede jordveje - til sidst holdt jeg op med at overveje om jeg skulle udenom - lige igennem var kortere! Tilbage i mål ventede jo tørt tøj, en kop varm kaffe og alskens lækkerier, i festlokaler der var pyntet op med de 799 medaljer, der var gået forud. 799 f