Nordens første Moské

Dagens løbetur på Planetstien i Hvidovre var et sandt eldorado af brønddæksler og beslægtede afdækninger. En af de andre løbere morede sig kosteligt over mine konstante stop for at betragte og fotografere. Dejligt at jeg kan bringe glæde i andres liv med så lille en indsats ;D

Jeg havde ikke rundet mange hjørner før det første dæksel med Hvidovres byvåben viste sig. Med hjælp fra Forstadsmuseet er jeg nået frem til følgende fortælling om Hvidovres byvåben:

Hvidovres byvåben er taget i brug i 1938. Husgavle mellem kløverblade og en bælgelinje skal anskueliggøre en bymæssig bebyggelse nær ved vand (Kalvebod Strand) på arealer der ellers gennem århundreder havde henligget som mark og eng.



I min søgen fandt jeg ud af, at Hvidovre rummer 7000 års historie - i uddrag:
- der har været mennesker i området siden 5000 år før vor tidsregning,
- kommunens første fodboldbaner er anlagt i 1932,
- Danmarks eneste løgkuplede og Nordens første moské, Nusrat Djahan; blev opført i 1967
- og Curling-pigerne vandt OL-sølv i 1998.

Og se lige hvor forskellige afdækninger der bryder fortovsbelægningen for at give den enkelte parcelist et prej om hvor rørbrønden til vandledningen er. Hverdags glæde ;)






Kommentarer

Populære opslag