PopUp Marathon - "Hvis ikke det var for dig ...

"... sad jeg ikke her, midt i Vestskoven, en tidlig regnvåd marts morgen og ventede på at komme ud og "løbe foråret ind". Sådan lød min melding i går morges - fyldt med kærlighed - til kæresten. Jeg skulle nok have sagt "Takket være dig, sidder jeg her midt i Vestskoven ...". 

For ja, vi var stået tidligt op på en søndag, havde kørt knap en time i regn og gråvejr for at nå frem og det smådryppede stadig. Men forude ventede nye udsigter, nye stier, nye sving, nye vidder. Noget af det jeg holder aller mest af - at prøve ting jeg ikke har prøvet før og bevæge mig rundt på steder, hvor jeg ikke har været før. Og det behøver ikke at være vildt eller eksotisk.

Det blev en skøn tur rundt i skoven og forbi de skrækindjagende Hersted Høje. Dem må jeg prøve kræfter med på et eller andet tidspunkt ;) Solen begyndte at skinne gennem skyerne og foråret blev løbet i møde. Jeg løb ikke helt så langt som jeg havde håbet på, på grund af en beskadiget fod. Men sindet blev fyldt dejligt op med frisk luft, glæde og nye indtryk. Og det er jo egentlig også vigtigt, at kunne stoppe mig selv, når smerterne i foden er af den usunde slags.

Tilbage i bilen puttede jeg mig under tæppet og fik en dejlig lur, mens kæresten blev færdig med sine seks runder. At "lave absolut ingenting" er noget jeg skal blive bedre til og her fik jeg på den bedste vis mulighed for at øve mig på. Også takket være dig!