"Drainspotter" I am

Forleden fandt jeg det her brønddæksel i Viborg. Jeg arbejder fortsat på at finde ud af hvad det laver i Viborg.
Men allerede nu har historien bag dækslet og Randers Jernstøberis 100 års jubilæum i 2016, givet mig ny viden om mig selv. Ved en festlig lejlighed remsede mine veninder op, at jeg er: tangodanser, spejder, kajak roer, klatretøs, løber, geocacher og meget mere. Nu ved jeg, at jeg også er "Drainspotter" og jeg er ikke alene om den lidt særegne interesse ;D


Året efter 100 års jubilæet bragt Randers Amtsavis det her erhvervsportræt med overskriften "Direktøren der elsker kloakdæksler". Portrættet handler om Hans Lykke Jensen, direktør på Randers Jernstøberi og vores fælles interesse for de smukke dæksler.

Her fandt jeg også historien om motivet på dækslet der markerer 100-års jubilæet. Der er tale om velkendte motiver fra den kronjyske hovedstad. Den Jyske Hingst, Randers Regnskov, Gudenåen og Niels Ebbesen er placeret rundt om en støbeske med flydende jern, der naturligvis symboliserer Randers Jernstøberi. Motiverne omkranses af bølger, der er synonyme med Gudenåens vande.

Se det var meget mere end jeg på noget tidspunkt havde forestillet mig jeg ville få ud af en stille slentretur igennem Viborgs aftenmørke gader ;)

Kommentarer

  1. Drainspotter - selvfølgelig hedder det det - og du er tydeligvis ikke alene
    https://www.google.com/search?q=Drainspotter&source=lnms&tbm=isch

    SvarSlet
    Svar
    1. På Instagram er der nogle flotte billeder
      https://www.instagram.com/explore/tags/drainspotter/

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag